Rejsebrev fra Liverpool

Dette er et rejsebrev som jeg har skrevet og som blev udgivet i Liverpool F.C. Fan Club Danish Branchs medlemsblad oktober 1997.

Fredag 22. august drog jeg – sammen med Ole Jørgensen – mod fodboldmekkaens nr. 1, Liverpool. Vi havde aftalt at rejse derover sammen med Erling Baldorf og reservesvenskeren Michael Martens for at se Liverpool spille mod Blackburn, Leeds og Newcastle.

Ole og jeg ankom til Manchester fredag eftermiddag. Her sluttede vi os til Erling og Michael, der var fløjet via London og kørt til Manchester. Dels for at spare lidt penge, men også for at leje bilen, de kørte i. Det skal siges at Erling er skide sej til at køre i England selvom de kører i den “forkerte” side. Fredag aften blev brugt på indkvartering på The University of Liverpool, hvor vi skulle bo. Der blev også tid til et enkelt pub-besøg.

Lørdag var den første store dag, hvor vi skulle til Blackburn for at se den første kamp. Vi kørte sammen med nogle bekendte af Erlings, som kendte vejen. Vi ankom til Blackburn i god tid, så vi besøgte en pub inden kampen. Der var vist ingen, der kunne være i tvivl om, at der var fodbold den dag. Pubben var fyldt af blå-hvide Blackburn-trøjer. De kiggede også en smule da vi ankom i røde trøjer, men de var meget fair og drillede os meget med 3-0 nederlaget sidste sæson. Selve kampen vil jeg undlade at skrive meget om, men det var en stor oplevelse at stå sammen med Liverpools fans, og da Michael Owen scorede i anden halvleg, var jubelen stor og stemningen perfekt. Desværre udlignede Martin Dahlin for Blackburn syv min. før tid. Da vi kom til Liverpool igen, blev resten af lørdag aften tilbragt på pub.

Søndag havde vi aftalt at køre til Skotland, så vi tog afsted tidligt søndag morgen. Vi satte kursen mod Edinburgh, som vi nåede efter ca. 4 timers kørsel. Vi startede med at besøge Edinburgh Castle – et kæmpeslot, hvor vi fik Skotlands historie fortalt, lige fra William Wallace til idag. Derefter shoppede vi lidt, inden at vi gik på pub og så anden halvleg af Barnsley-Chelsea på Sky. Derefter kørte vi længere mod nord til en lille by, der hedder Tullibody. Der havde vi lejet os ind på bed-and-breakfast hos et hyggeligt skotsk par, som var meget imødekommende og venlige. Om aftenen kørte vi til den nærmeste større by, Stirling, hvor vi spiste og indtog et par pints, før vi returnerede til Tullibody.

Mandag morgen – efter vi havde indtaget den traditionelle morgenmad – tog vi afsked med vores værter og kørte lidt nordpå, inden vi skulle tilbage til Liverpool. Vi kørte omkring en stor sø ved navn Loch Lomond. Det var et ekstremt kønt område. Tæt på Loch Lomond ligger Rob Roys grav, som vi besøgte. Derfra kørte vi videre mod Glenbuck, som blev dagens højdepunkt. Som nogle sikkert kan nikke genkendende til, er Glenbuck Bill Shanklys fødeby.

Der er vist en overdrivelse at kalde Glenbuck en by, for det var faktisk kun et enkelt hus! Ellers stod der bare enkelte ruiner rundt omkring. Området bærer mest præg af, hvad det havde været i gamle dage, nemlig en mineby. Besøget i Glenbuck var en kæmpeoplevelse, fordi alle ved, hvor stor betydning Shankly har haft for Liverpool F.C. I Glenbuck stod der også en mindesten til Shanklys ære, så vi havde selvfølgelig fotografiapparaterne fremme. På turen sydover lagde vi vejen ind omkring Lake District– et område med flotte bjerglandskaber og smukke søer – et populært feriemål for både englænderne selv og udenlandske turister.

Erlings køreevner blev sat på store prøver på de smalle “bjergveje”, men vi nåede helskinnet tilbage til Liverpool, hvor vi ankom omkring spisetid, tog på pub og så Blackburn-Sheffield W. på Sky – dvs. der var scoret tre gange inden at vi nåede på plads foran tv-skærmen! Under kampen faldt vi i snak med nogle Everton-fans, som var latterlige at høre på. De kunne en masse røverhistorier om Liverpool og blev ved med at snakke om dengang i 60’erne, hvor Everton åbenbart var rimelig gode. Vi gav dem en masse gas, og samtalen udviklede sig da også næsten til et skænderi til sidst. Da pubben lukkede var det hjem i seng.

Tirsdag var vi på et kort visit i Liverworld, hvor vi handlede lidt, efter at have været på Goodison for at købe billetter til onsdagens kamp mellem Everton og Manchester U. Utroligt, at man kunne købe billetter dagen før, men der var åbenbart ikke meget tryk på den kamp!. Senere var vi på besøg i The Royal Liver Building, som ligger tæt på Albert Dock og lige ud til Mersey floden. Bygningen er nok mest kendt for sine to Liver Birds, som vi kender fra Liverpools klublogo. Resten af dagen blev brugt på afslapning og shopping, mens vi ladede op til aftenens kamp i Leeds.

lfc

Vi ankom til Elland Road i god tid, fik købt et program og gik rundt om stadion. Michael og jeg ville have en hamburger inden kampen. Det viste sig at være en kæmpe fejltagelse – for den smagte mega-dårligt. Så følg vores råd, hvis du kommer på Elland Road, lad endelig være med at prøve deres burgere! Michael blev for øvrigt interviewet af Sky-Sports før kampen -en meget sjov oplevelse.

Da kampen endelig gik i gang, var der en fantastisk stemning mellem Leeds og Liverpool fans, men da Mcmanaman scorede i første halvleg tog Liverpools fans over med slagsange og tilråb. Stemningen er den bedste, jeg har oplevet til en Liverpool-kamp, selv på Anfield Road, og da Karlheinz Riedle scorede til 2-0 i anden halvleg var forløsningen enorm. 5 min. før tid blev You’ll never walk alone sunget, og sæsonens første sejr var hjemme. Humøret var i top da vi forlod Elland Road og kørte mod Liverpool igen. Så vi gik glade i seng – pubberne var desværre lukket.

Onsdagen blev brugt på shopping og pub-besøg, inden aftenens kamp på Goodison. De havde nogle gode hot-dogs, men sikke et skod stadion, og kampen var en skuffelse. Manchester hev en 2-0 sejr hjem. Det overraskede mig, hvor dårlige Everton var, de kunne have spillet hele natten uden at score! Resten af aftenen tilbragte vi på pub.

Torsdag var vi til træning på Melwood, hvor vi – efter min mening – så en dårlig omgang træning. Det er ikke meget, spillerne kan udvikle sig ved den slags træning. Efter træningen var spillerne henne og skrive autografer. Jeg opgav meget hurtigt at få nogle, da spillerne var omgivet af unge piger og små drenge, men vi fik da en lille snak med Jørgen Nielsen, som fortalte, at han stadig ikke er helt i top.

Om aftensen var vi på rundvisning på Cains bryggeriet, der ligger i Liverpool. Det er et meget gammelt bryggeri med stolte traditioner. Erling havde skaffet os gratis med. Det var helt perfekt, for efter rundvisningen kunne vi få to gratis pints og lidt mad på bryggeriets pub. Vi blev der det meste af aftenen, men nåede også lige “stam-pubben” inden vi gik hjem.

Fredag kørte vi en tur til Nordwales, som er et meget kønt område. Vi besøgte bl.a. Anglesey Sea Zoo, hvor de havde fisk i alle former og størrelser. Om aftenen havde Michael og jeg inviteret Erling og Ole ud at spise – som tak for deres hjælp med at arrangere turen.

Lørdag skulle vi over på den anden side af Mersey-floden for at se Tranmere-Middlesbrough. Før kampen havde vi truffet Alex Brown – som også har skrevet i vores blad – og hans New Zealandske ven. De skulle også over at se kampen. Den var ikke det helt store sus, og til min fortrydelse scorede Mikkel Beck til 2-0, som blev kampens resultat.

Om aftenen havde vi uofficiel pool-landskamp mellem Danmark og New Zealand. Holdene bestod af Erling og undertegnede, og Alex og hans ven. Det startede meget godt for Danmark, da vi kom foran 1-0, men så gik alt galt, og vi tabte 9-2! Det skal siges til Erlings forsvar, at jeg er en meget dårlig pool-spiller.

Søndag skulle have været den helt store dag, hvor vi skulle se Liverpool-Newcastle, men om natten – var prinsesse Diana blevet dræbt, så kampen blev aflyst. Det var selvfølgelig en skuffelse, men der var intet at gøre. Vi tod ud til Anfield Road alligevel, og der blev vi mødt af et latterligt syn, for hvor det var helt naturligt, at Union Jack samt LFC’s eget flag var sat på halv, var det direkte usmageligt, at de havde gjort akkurart det samme med Carlsberg – samt Reebok flagene!

Der var en trykket stemning resten af dagen, som vi brugte til afslapning og shopping, og der blev skyllet enkelte “trøst-pints” ned. Om aftenen gik vi i byen med Alex og hans ven og diskuterede dagens begivenheder. Stemningen var stadig mat, men det blev da en hyggelig aften.

Mandag morgen tidligt forlod vi Liverpool. Ole og jeg skulle flyve tidligt fra Manchester, og Erling og Michael skulle til London med bilen og flyve derfra, så vi tog afsked med hinanden i Manchester.

Trods den kedelige afslutning blev det en vellykket tur, og ud over fodboldkampene nåede vi langt omkring og fik besøgt mange spændende steder i Liverpool og rundt i landet, hvor vi i løbet af de 10 dage fik tilbagelagt ikke mindre end 1761 miles (eller 2834 km)!

Ole Kristensen, Spjald, medl. 403

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s