Forrygende FCM i Feyenoord

Cirka 440 ulve i Rotterdam. Det var sgu forrygende. Vi gjorde hvad vi kunne for at skabe en fed atmosfære.

Det hele startede på baren Apartt. Her var der oprettet en fanzone for de medrejsende FCM-fans. Stemningen nåede uanede højder og der blev drukket og festet igennem. De forbipasserende turister, må havde undret sig over stemningen, eller hvad der dog skete. Jeg noterede at der blev taget billeder af de ”skøre” danskere på afstand. 

Det var blevet tid til fællesmarch mod stadion. Vi blev pænt eskorteret igennem Rotterdam af bl.a. ridende politi. Det var en anderledes oplevelse, på en torsdag eftermiddag, at gå råbende og hujende igennem Rotterdam med ”lidt” alkohol i blodet. Politiet var meget tålmodige med os efter min mening. De lod os tisse af i det offentlige rum uden problemer. Marchen var lang og vi blev derfor forbi passeret af mange sporvogne med Feyenoord fans ombord. Feyenoord fansene var flittige til at bruge fuck-fingeren og banke på vinduerne. Og vi gav pænt en fuck-finger tilbage. Marchen var til stor morskab for de lokale og der blev taget mange billeder fra vinduer og kontorbygninger.

Endelig var vi fremme ved De Kuip. De havde gang i noget lækkert techno på stadion for at få gang i de lokale. Det virkede meget hollandsk. Det var lettere sagt end gjort at komme ind på udebaneafsnittet. Vi blev først ledet ind i noget afskærmning med tilhørende pigtråd. Derefter igennem en smal billetluge som ledte til visitation. En udførlig visitation som startede med at man stod med ryggen til. Herefter gik vi igennem en lang tunnel og derefter ned igen og bagom stadion til udebaneafsnittet. Stemningen i udebaneafsnittet var helt fantastisk. Vi gjorde hvad vi kunne mod overmagten med sang, flag og romerlys. Jeg var meget imponeret over stemningen på De Kuip og over trykket fra tilskuerne. Et legendarisk stadion simpelthen. Det var fedt at slippe dernede fra med et 2-2 resultat.

Jeg var meget spændt på turen derned grundet alle urolighederne i Herning ugen før. Jeg oplevede dog ingenting og jeg var meget imponeret af hvordan hollandsk politi greb situationen an. Ligeledes en stor tak til FCMs SLO’er som gjorde et godt stykke arbejde.

Jeg havde dagen efter i Rotterdam sammen med mine medrejsende. Hvilket var en god ide. Jeg fik et super godt indtryk af byen og af hele stemningen. Fed by, rare mennesker, spændene arkitektur og god mad. Vi var også heldige at falde over det danske punk-band Nexø, som spillede på en lille båd i havnen dernede fredag aften. En god koncert på et lækkert spillested.

Feyenoord ude var en god oplevelse.